Har du egen kano eller kajak kan du sejle på Storå,  hvis du køber et gæstemærke. Mærket er kun til benyttelse på egen privatejede kano eller kajak, eller hvis din skole, klub, institution selv ejer udstyret.

Holstebro og Herning kommuner ønsker ordnede forhold på Storå. Derfor er der valgt én udbyder, som har retten til udlejning på Storå. Det betyder, at der ikke må benyttes udstyr, som er lejet andre steder end hos Kajak Freak. Til gengæld er Kajak Freak underlagt særlige krav til forsikringer, udstyr, priser, indberetninger og service.

Sådan gør du:

Du booker det antal gæstemærker du skal bruge, og når du modtager din faktura, er det forklaret i bunden, hvor du kan downloade dit mærke.

Udskriv gæstemærket / gæstemærkerne i det antal du har bestilt, og angiv brugsperiode fra og til på de enkelte.

Mærket skal bæres synligt på dit fartøj, enten via en plastiklomme på toppen af din kajak, eller på siden af kano.
Det er DIT ansvar at gæstemærkerne placeres et synligt sted i stævnen på kanoen i en plastlomme eller lignende.

Du skal huske at medbringe din faktura: Den er dit bevis for, at du har ret til at færdes på Storå.